Træningsprogram fitness: sådan bygger du dine pas

Farvede vægtskiver på en vægtstang

Et træningsprogram fitness består af tre ting: et valg af øvelser, et antal sæt og gentagelser, og en plan for, hvordan du gør det sværere. Start med 2–4 pas om ugen, 6–8 øvelser pr. pas, 3 sæt af 6–12 gentagelser og 1½–3 minutters pause. Skriv det ned, og følg det i seks til otte uger.

Mange står i centret og vælger øvelser, efterhånden som de kommer i tanke om dem. Det giver en fin træthed, men sjældent fremgang. Du skal bruge en skabelon. Her får du en, du kan bygge videre på.

Hvad er et træningsprogram?

Et træningsprogram er en skriftlig plan for, hvad du træner, hvor tungt og hvornår. Det fortæller dig, hvilke øvelser der kommer først, hvor mange sæt og gentagelser du laver, og hvor lang pausen er.

Et sæt er en serie af gentagelser uden pause, fx 10 squats. En gentagelse er én fuld bevægelse. Pausen er tiden mellem to sæt. Når du kender de tre ord, kan du læse ethvert program.

Programmet har to opgaver. Det skal sikre, at du træner hele kroppen i balance. Og det skal gøre det muligt at se fremgang, fordi du gentager de samme øvelser og kan sammenligne.

Start med at vælge, hvor mange dage du kan holde

Vælg det antal pas, du realistisk kan gennemføre, uge efter uge. To gode pas slår fire planlagte pas, du springer over.

  • 2 dage: Full body begge dage. Det er nok til at komme i gang.
  • 3 dage: Full body hver gang, eller en overkrop/underkrop-deling med skiftende uger.
  • 4 dage: Overkrop og underkrop, to gange hver om ugen.

Lad der gå mindst en hviledag mellem pas, der rammer de samme muskler. Kroppen bliver stærkere i pauserne.

Sådan bygger du et enkelt pas

Byg hvert pas oppefra og ned i denne rækkefølge: opvarmning, tunge flerleddede øvelser, mindre øvelser, core.

  1. Opvarmning (5–10 minutter): let cardio og et par lette sæt af første øvelse.
  2. Hovedøvelse: en tung, flerleddet øvelse som squat, bænkpres eller dødløft. 3–4 sæt af 5–8 gentagelser.
  3. Støtteøvelser: 2–3 øvelser, der ligner hovedøvelsen, men er enklere. 3 sæt af 8–12 gentagelser.
  4. Isolationsøvelser: en eller to øvelser til enkelte muskler, fx biceps eller triceps. 2–3 sæt af 10–15.
  5. Core: planke eller liggende benløft, 2–3 sæt.

Flerleddede øvelser bruger flere led og muskler på én gang. Isolationsøvelser bruger kun ét led. Tag de flerleddede først, mens du er frisk.

Eksempel på et træningsprogram fitness: tre pas om ugen

Her er en uge, du kan bruge som den er. Alle tre pas er full body, men med skiftende hovedøvelser, så du ikke belaster det samme hver gang.

PasHovedøvelseStøtteCore
MandagSquat 3×6–8Skråt bænkpres 3×8–10, siddende roning 3×8–12Planke 3×30 sek.
OnsdagRumænsk dødløft 3×6–8Skulderpres 3×8–10, lat pulldown 3×8–12Benløft 3×10
FredagBenpres 3×8–10Bænkpres 3×8, enarmsroning 3×8–10 pr. sideDead bug 3×8 pr. side

Tilføj biceps og triceps til sidst, hvis du har energi. To sæt af hver er rigeligt.

Læg mærke til, at hvert pas har ét pres, ét træk og én hoftebøjning eller knæbøjning. Det gør programmet balanceret, selv om du kun har tid til tre pas. Har du en dårlig uge, så drop støtteøvelserne og behold hovedøvelsen. Så har du stadig trænet.

Sådan vælger du vægten

Vælg en vægt, hvor du kan lave alle gentagelser med god teknik, men hvor de sidste to gentagelser kræver noget af dig. Kunne du have lavet fem mere, er vægten for let. Kan du ikke nå gentagelsesmålet, er den for tung.

Start lidt for let i uge 1. Det er bedre at ramme teknikken først og lægge vægt på senere.

Sådan bliver programmet sværere

Progression betyder, at du gradvist øger belastningen. I fitnesscentret er det nemt, fordi vægtene er faste.

Brug dobbelt progression. Du har et gentagelsesinterval, fx 8–12. Start med at nå 8 gentagelser i alle sæt. Næste gang forsøger du 9, derefter 10, og så frem til 12. Når du rammer 12 i alle sæt, lægger du lidt vægt på og starter forfra ved 8.

Det virker, fordi du altid har et konkret mål. Og du ved, hvornår det er tid til at gå op.

Log dine pas

Skriv ned, hvad du løfter. Brug en app, et notat på telefonen eller et lille hæfte. Noter øvelse, vægt, sæt og gentagelser. Det tager under et minut pr. øvelse.

Uden log gætter du. Med log kan du se, om du gik fremad, stod stille eller gik tilbage. Så ved du, om programmet virker, eller om du skal ændre noget.

Hvornår skal du skifte program?

Skift, når du har fulgt programmet i seks til otte uger, og du ikke længere kan øge vægt eller gentagelser. Det er et tegn på, at kroppen har vænnet sig til belastningen.

Du behøver ikke skifte alt. Behold hovedøvelserne, og byt støtteøvelserne. Ændr gentagelsesintervallet, fx fra 8–12 til 5–8 med tungere vægte. Eller skift mellem full body og en deling.

Kommer du i tvivl, så spørg en instruktør i dit center. De kan se din teknik og justere programmet, så det passer til dig.

Maskiner eller frie vægte?

Begge dele virker. Maskiner guider bevægelsen og er nemme at lære. Frie vægte, som stang og håndvægte, kræver mere balance og kontrol, og de ligner det, du gør i hverdagen.

Er du ny, så start med maskiner til de fleste øvelser, og lær teknikken på de frie vægte sammen med en instruktør. Tag fx benpres og lat pulldown på maskine og goblet squat med en håndvægt som overgang til squat med stang. Efter nogle uger kan du blande, så hovedøvelsen er fri, og støtteøvelserne er på maskine.

Stil sædet, så dit led står ud for maskinens omdrejningspunkt. Knæet ved benstrækkeren og skulderen ved skulderpressen. Står maskinen forkert, belaster den forkert.

En deling i overkrop og underkrop

Har du tid til fire pas om ugen, kan du dele kroppen i to. Det giver mere tid til hver muskelgruppe uden at gøre hvert pas for langt.

Træn overkrop mandag og torsdag og underkrop tirsdag og fredag. På overkropsdagene tager du en skubbeøvelse og en trækøvelse med samme antal sæt, fx bænkpres og roning, så skulderne holdes i balance. Tilføj skulderpres, biceps og triceps til sidst. På underkropsdagene tager du squat eller benpres, en hoftedomineret øvelse som rumænsk dødløft, en lægøvelse og core.

Brug samme principper for sæt, gentagelser og progression. Det eneste, der ændrer sig, er fordelingen af øvelser over ugen.

Pauser og tid i centret

Hold længere pauser på de tunge øvelser. Typisk 2–3 minutter mellem sæt af hovedøvelsen og 60–90 sekunder på støtteøvelser. Det virker lang tid, men du får kræfter til at løfte det samme i næste sæt.

Brug pausen på at skrive tal ned, drikke vand og gøre klar til næste sæt. Et pas på 45–60 minutter er rigeligt for de fleste.

Typiske fejl i fitnesscentret

  • Du hopper mellem maskiner uden plan.
  • Du øger vægten, før teknikken sidder.
  • Du glemmer ryg og ben, fordi bryst og arme er mere sjove.
  • Du holder for korte pauser mellem de tunge sæt.
  • Du skifter program hver anden uge.

Har du smerter eller en skade, så tal med en læge eller fysioterapeut, før du går i gang, og fortæl en instruktør om det. Det er bedre at få tilpasset programmet end at træne igennem.

Klar til at træne?: skriv dit første pas ned

Vælg antal dage. Vælg en hovedøvelse til hvert pas. Tilføj to støtteøvelser og en core-øvelse. Skriv det ned i din telefon, og gå i centret med planen i hånden. Efter seks uger kan du se, hvad du har bygget. Så har du et træningsprogram fitness, der holder.

Hurtige svar

Hvor mange øvelser skal der være i et pas?

Seks til otte øvelser er nok for de fleste. Starter du med de store flerleddede øvelser, får du mest ud af energien.

Hvor mange sæt og gentagelser skal jeg lave?

Typisk 3 sæt af 6–12 gentagelser pr. øvelse. Vælg en vægt, hvor du har et par gentagelser tilbage i det sidste sæt.

Hvor ofte skal jeg skifte program?

Skift ikke for skiftets skyld. Bliv ved samme program i seks til otte uger, og skift, når du ikke længere kan øge vægten eller gentagelserne.

Skal jeg træne hver muskelgruppe en gang om ugen?

Det er ikke et krav. For mange nybegyndere virker det godt at ramme hver muskelgruppe to gange om ugen, fx med et full body-program eller en overkrop/underkrop-deling.

Hvordan ved jeg, om programmet virker?

Du kan løfte lidt mere eller lave flere gentagelser med samme vægt. Før log, så du kan se udviklingen over uger.